Episode 11

At gå full Remote er ikke altid lige let - men ifølge Jakob fra Butter villle han ikke gøre det anderledes

Personligt er jeg en kæmpe fan af Remote virksomheder. Altså der hvor man ikke har et fast kontor, men til gengæld bygget alt op omkring at medarbejderne kan arbejde fra hvor de vil. Fordelene for medarbejderne er enorme og virksomheden får adgang til en global talent pool.

Men det er ikke altid lige nemt. Det stiller krav til kommunikation, dokumentation og processer. Lyt med og hør hvordan de gør ved Butter.

Gæsten

Jakob Knutzen
Co-founder og CEO
Følg på LinkedIn

Dump fra Butter's Slack kanal

Podcast værten

Kulturen er virksomheders sande konkurrencefordel. Produkter kan kopieres. Priser kan sænkes. Services kan forbedres. Men kulturen og måden man arbejder på kan ikke. Det er her organisationernes sande kapacitet kommer til udtryk! Og det er præcis derfor fremtiden er People First

Morten Dalum

Vores samtale

Morten: [00:00:36] Det er en fornøjelse at byde dig velkommen i dag i People First podcasten.

Jakob: [00:00:41] Det er min fornøjelse, Morten

Morten: [00:00:42] Jeg glæder mig til at få en snak med dig omkring det her med at arbejde Remote. Men inden vi hopper ind i det, kan du ikke lige give en kort introduktion til dig selv og til Butter og hvad det er I laver?

Jakob: [00:00:53] Jeg er Jacob og jeg er ved at bygge Butter, som er ligesom Zoom, men til workshops og træning og complex collaborative sessions, som muliggør at holde nogle mere interaktive collaborative sessions. Så det er ligesom det, vi laver. Vi har været i gang i halvandet års tid og har et fuldt remote team på 19 mennesker i 11 lande, tror jeg på nuværende tidspunkt.

Morten: [00:01:24] Ej, hvor spændende. Hvad din baggrund? Har du altid arbejdet Remote? Eller har du også lidt erfaring fra at sidde på kontoret?

Jakob: [00:01:32] Jeg har bestemt kontorerfaring. Så startede min karriere ud i konsulentverdenen i hvad der nu hedder Bain & Company i Norden. Så var der i 3-4 år tilbage fra 2011 til 2014. Og så fik jeg så muligheden for at komme ud til til Indonesien og starte en lokalafdeling af et digitalt marketingbureau op i Indonesien. Så der tog jeg ud i slutningen af 2014 og var med til at bygge det i Indonesien til godt og vel 40-50 mand. Og der arbejdede vi sådan lidt Remote for det var en organisation, som var spredt på tværs af Sydøstasien med hovedkvarter i Malaysia, men ellers i kontorer og folk, der arbejdede på tværs af Hongkong, Singapore, Indonesien og Malaysia. Så der havde vi mange Remote samarbejder allerede dér. Der byggede vi det så op dér, og der var jeg i Indonesien i to et halvt år, tror jeg, jeg var i Hong Kong i et års tid. Vi solgte til nogen Japanere. Det var en spændende rejse, men så i 2018, der tænkte jeg så – okay, nok med konsulentverdenen, nok med rådgiver verdenen. Nu ville jeg gerne bygge mit eget, og jeg ville gerne bygge en ren tech virksomhed, som var lidt mere skalerbar, så man ikke skulle ud og sælge one-by-one. Der tog jeg tilbage til Danmark med – vi ville gerne lidt tilbage til forældre og min kone er også Dansk – tilbage til familien. Men havde jo stadig ret mange connections ud til Asien. Så da vi begyndte at bygge en startup før Butter – en virksomhed, der hed StreamCrux, som var sådan game streaming content platform. Og da vi begyndte at bygge den, jamen, så tænkte jeg naturligt: Jamen, lad mig da hyre nogle af de folk, jeg kender derudefra – få dem med på teamet.

Morten: [00:03:33] Selvfølgelig.

Jakob: [00:03:34] Så det var ikke engang sådan bevidst, at jeg ville bygge en Remote virksomhed der. Men, jamen, det gjorde vi egentlig bare.

Morten: [00:03:41] Ej hvor spændende. Jeg bliver nødt til at høre dig, inden vi overhovedet hopper ind i temaet og så videre. Savner du kontoret?

Jakob: [00:03:51] Nej, altså igen. Der er dele af det, som er rart, men man savner nogle gange den daglige omgang med mennesker. Men det kan man få på mange andre måder. Jeg har siddet meget på co-working spaces. Der får man faktisk tilfredsstillet rigtig meget af det. Så nej, savner faktisk ikke kontoret

Morten: [00:04:13] Nej, og vi sidder jo faktisk med kameraet tændt her. Jeg sidder jo og kigger på, at du sidder på hotelværelse nede i Portugal, så du rejser rundt i hele verden, fortæller du. Og det er jo en af de muligheder som det her med at arbejde Remote det giver.

Jakob: [00:04:28] Der er så mange positive ting både på det personlige plan, hvad der er positivt, og hvad der på virksomhedsplan er positivt ved at arbejde Remote. Og på det personlige plan så den ekstreme frihed, man får geografiske og arbejdstidsmæssigt osv. Den er absolut fantastisk. Så ja, der er forskel på det. Det er rart.

Morten: [00:04:48] Fedt. Skal vi ikke prøve at gå lidt dybere ind i det? Og så prøve at høre lidt omkring, hvordan I har gjort det, og hvordan I egentlig har arbejdet med det ved Butter. Så giv en kort indflyvning på det og lad os tage den derfra.

Jakob: [00:05:01] Ja, altså, hele Butter historien startede egentlig ud med, at vi efter vores gamle virksomhed var nødt til at lukke StreamCrux i begyndelsen af 2020, jamen så tænkte vi os tre co-founders, Kristoffer som dansker, Adam fra Malaysia og jeg. Den der hacker, hustler og hipster trio – en gut der kan kode, en gut der kan designe og så mig, som kan et eller andet med growth og strategi. Vi var egentlig meget fascineret af hele det her Remote Work Space, men vidste ikke lige, hvilket problem vi skulle løse. Så vi ledte efter hvad for nogle problemer, vi skulle løse. Og den bedste måde at gøre det på var i at lave workshops for firmaer. Det var jo lige da Corona ramte, så vi begyndte at lave workshops omkring Remote Work til virksomheder, der pludselig var blevet presset ud til at skulle arbejde Remote. Det var ligesom der, hvor idéen til Butter kom. Det var meget svært at lave Remote workshops og så videre. Men vi begyndte også dér at se, hvor ekstrem powerful det var at bygge et team Remotely. Så nogle af de første folk, vi hyrede, var vores to første engineers. De var fra henholdsvis fra Malaysia og Indonesien. Sindssygt dygtige folk og med et drive, som man sjældent ser det i Danmark, hvor man nogle gange har lidt en tendens til gerne at ville arbejde de 40 timer om ugen, så kastede de let 70-80 timer ind. Det var sådan der vi startede med Butter, da vi vækstede vores team. Og det er egentlig lidt der den første store positive ting – og nok også den største positive ting ved at bygge en remote virksomhed er. Det er det talent, man pludselig tapper ind i, den talentbase pludselig tapper ind i. Hvor hvis man bygger en virksomhed i København eller i Danmark, jamen, hvis du bygger en virksomhed i København, så er du afhængig af at rekruttere det bedste, du kan i Københavnsegnen . Og hvad, der er en millions i hovedstaden til rådighed, hvor pludselig når du har hele verden som rekrutteringsgrundlag, så kan du optimere på en helt anden måde i forhold til at få det bedste talent ind. Så det vil jeg sige, det er lidt den første rigtig store ting, som virkelig har hjulpet os med at bygge Butter op som Remote virksomhed.

Morten: [00:07:41] Hvordan er det så, I har gjort det? Du har fortalt lidt omkring de her operating principles som I har bygget op. Det tænker jeg også, at det er noget af fundamentet for det at arbejde Remote. Det er vigtigt at sætte nogle rammer op for det. Og det har også været min egen erfaring i den forretning, som jeg byggede op, før jeg startede den her podcast, hvor vi også var fuld Remote. Det handler om at bygge nogle principper op. Så kan du ikke prøve at fortælle lidt om dem?

Jakob: [00:08:07] Som sagt, der er fantastisk positive ting ved at arbejde Remote. Men det stiller også stor krav til organisationen. Og de store krav er meget til kommunikationen og til dokumentation og til processer. At man ligesom er meget eksplicit omkring disse ting på et meget tidligere stadie, end man ellers ville skulle som virksomhed. Og det har betydet ift kommunikation, at vi er meget specifik omkring hvad der kommer ind i Slack. Vi har meget klare regler der. Vi har i forhold til dokumentation en stor Notion database med handbooks, og en skrivekultur. Og i forhold til processer har vi ligesom etableret, hvad vi kalder vores ni forskellige operating principles. Det er dem, vi bygger rigtig meget op omkring. Og altså som et operating principle, det lyder som noget lidt sjovt noget, men vi har været tungt inspireret af nogle af de større amerikanske virksomheder, som Stripe og Amazon. Mange af disse har de her operation principles. Og et operating principle som vi forstår det, det er egentlig i stedet for værdier, som ofte er lidt fluffy og ukonkrete. Så operating principles er sådan operationalized values. Så det er værdier, som vi har taget, og fundet ud af; hvad betyder det her konkret og i virksomhedens øjemed. Altså hvordan skal man operate. Så operating principles i modsætning til værdier, så er det ikke noget evigt grønt. De kan godt ændre sig over tid, så man vokser som virksomhed og forandrer sig som virksomhed. Mens værdier nærmest er noget, der er blevet skrevet ind i grundstenen. Vi har ni af de her forskellige – ved ikke – jeg kan tale lidt igennem nogle af dem…

Morten: [00:10:06] Hvad for en betyder mest for dig? Lad os starte der

Jakob: [00:10:12] Ja, det er lidt svært at finde udgangspunkt. Så jeg tror der er to især. Nej de betyder allesammen – det sådan lidt – hvilket af dine børn elsker du mest? Ikke?

Morten: [00:10:27] Så lad os starte med den ældste

Jakob: [00:10:29] Så der er én omkring hele vores kultur. Og det er Embrace silliness. Det er noget med hele måden, vi bygger kultur internt i Butter. Det er også meget den måde, som hele Butters brand er bygget op omkring. Men det er med at vi er lidt fjollet. Vi tager ikke os selv – vi er ikke særlig selvhøjtidelige. Tager ikke os selv så seriøst. Så en ting er, at det gør, at folk bare lettere skaber bånd til hinanden, når man er lidt mindre seriøs, når man er lidt mindre suited up, om man vil. Men en anden ting er også – det er meget svært at have et højt og et stort ego, når man er silly. Altså, det er sådan lidt, de store egoer bliver brudt ned og egoer er altså noget af det mest forfærdelige, når du bygger virksomhed, fordi de kan blive slået. Og man kan holde nogle ting alt for kært, som man egentlig ikke burde. Nogle holdninger, alt for kært, som man egentlig ikke burde holde kær osv. Og egoer de dræber åben konversation. Så derfor embrace silliness den har bare været så core til rigtig mange af de ting vi har bygget.

Morten: [00:11:39] Og hvor vigtigt har den været i forhold til det at være Remote? Hvorfor er den vigtig i forhold til det perspektiv?

Jakob: [00:11:44] Ja, jeg synes generelt den er vigtig, men især i forhold til Remote, fordi det gør, at man bliver meget hurtigere connected på en eller anden måde. Altså, det er lettere at skabe et personligt bånd til en person, der er lidt mere fjollet, og der tager sig selv lidt mindre seriøst. Og det er så vigtigt, at du hurtigt kan skabe bånd, når du sidder Remote.

Morten: [00:12:10] Så det er en anerkendelse af, at det her med at vi sidder med en skærm imellem os, og det er den måde, vi skaber relationer på. At der er behov for at nedbryde noget af det og gøre det mere personligt?

Jakob: [00:12:22] Ja, totalt.

Morten: [00:12:26] Så hvis vi var i corporate life – nu sidder vi begge to på.. Du sidder på hotel og jeg sidder derhjemme. Og hvis vo havde siddet i corporate life så havde vi måske sløret baggrund eller har lagt en eller anden corporate baggrund ind, hvor der stod Butter, og hvor der stod People First.

Jakob: [00:12:39] Ja, præcis.

Morten: [00:12:40] Så hvis jeg må prøve at tale ind i det, så handler det i bund og grund om at være mere personlig og prøve at nedbryde de der grænser på tværs af skærmen og på tværs af det at vi kun oftest mødes virtuelt.

Jakob: [00:12:55] Yes. Og meget konkret, så har vi et andet operating principles omkring feedback, som vi kalder open-hearted and open-minded. Som handler om det der med, at du skal være… En ting er at være open-minded og det er sådan lidt også at være kritisk og åben over for kritik. Men open-hearted er også meget med, at når du leverer feedback, når du leverer kritik, jamen så husk at den anden er et menneske med følelser, ikke? Og det er et andet et, som også er med til netop, at skabe de her forbindelser på tværs af skærmen og noget emotionelt.

Morten: [00:13:31] Ja. Så hvordan kommer det til udtryk i en travl hverdag i det her?

Jakob: [00:13:37] De her operating principles eller generelt?

Morten: [00:13:39] Feedbacken generelt?

Jakob: [00:13:41] Ja. Og den er faktisk svær, især når rigtig meget af vores kommunikation foregår over Slack, og det vil sige foregå skriftligt. Og det er meget let at være meget kontant og transaktionel, når du kommunikerer skriftligt. Men på grund af, at vi siger, det der open-minded og open-hearted, så siger vi: hey, husk på, når I giver feedback på Slack, for eksempel til et design eller til et koncept. Husk på, at der sidder et menneske på den anden ende og huske på, hvad det er for nogle følelser, som de vil føle når I taler ind i dette? Det er en af de måder, som meget konkret kommer i spil.

Morten: [00:14:25] Jakob, hånden på hjertet. Er det et problem at bygge en kultur, hvor man er åben for feedback på tværs af så mange kulturer, som der er i jeres organisation? Når jeg afsender noget, så kunne jeg forestille mig, at en Indoneser måske ville modtage det på en anden måde. Eller hvis man sender det til USA. Der er også noget kultur i det?

Jakob: [00:14:50] Jeg vil sige både ja og nej. Og lad mig starte med nej’et. Fordi jeg synes, at folk har en tendens til at over-estimere eller hvad hedder det, exaggerate, vores forskelle og fokuser på forskelle i stedet for at fokusere på lighederne. Og når vi rekrutterer folk på tværs af lande, så fokuserer vi meget på vores Butter operating principles. Og om vi ser de her folk leve ind i de her operating principles vi har. Og det vil sige, at den kultur, vi skaber, at jeg har flere ligheder emotionelt og måden vi tænker på med nogle af vores Indonesiske kolleger, end jeg har med størstedelen af danskerne for eksempel. Så den firmakultur, som vi ligesom opbygger, den opbygger vi meget bevidst med folk, som er meget åbne for feedback. Det kan godt være, at ja, i Danmark har vi måske lidt mindre hierarkiske opbygning, vi bliver tillært at modtage og give feedback både op og ned fra en meget tidlig alder. Og nej, det er ikke nær så meget tilladt i Indonesien. Men det betyder ikke, at der ikke er en relativt stor, absolut mængde af Indonesere, der faktisk også kan det her.

Morten: [00:16:08] Så nu kommer jeg med en påstand her. Det med at bygge en Remote kultur op, hvor man er åben for feedback. Det vil være væsentlig nemmere i Butter fordi I hyrer folk ind, der har det rigtig mindset, og fordi I er transparente omkring jeres kultur. Hvorimod – nu kender jeg ikke Bains kultur – men lad os tage dem som et eksempel, hvor du kommer ind, hvor der er nogle etablerede kontorer, og du har et andet mindset på folk, der møder dig. At der vil det her så faktisk være et større problem?

Jakob: [00:16:40] Det kan godt være – nu ved jeg ikke lige med sammenligningen – men jeg tror helt sikkert, at det hjælper rigtig meget at kommunikere åbent og transparent omkring hvad er det for en virksomhed vi er. Fordi så får du automatisk tiltrukket de mennesker, som ligesom vil leve inden for det værdisæt, som vi har.

Morten: [00:16:57] Og jeg tror faktisk, at du nailer den fuldstændig. Og det er jo også derfor, at I tager jeres Notion og så ligger en del af jeres playbook og jeres kultur ud offentligt tilgængeligt. Det er jo for både at tiltrække, men også skræmme folk væk, der ikke kan se sig selv ind i at være en del af det.

Jakob: [00:17:15] Totalt – det er det meget

Morten: [00:17:17] Hvad for nogle andre ting skal vi prøve at dykke ned i her?

Jakob: [00:17:21] Ja, nu kører vi lidt i de her operating principles. Jeg synes, de giver en meget god bund for, hvordan vi synes, man skal arbejde Remote. Og en af de ting, som vi også har, er et operating principle, der hedder Never Walk Alone. Og det er faktisk et der er blevet brugt og bliver italesat rigtig, rigtig ofte i Butter. Det er fordi, når du sidder Remote, når du sidder hjemme, og det er faktisk en af de ting jeg kan savne ved kontoret, så kan du meget let ende op med at arbejde dig selv helt ned. Og det er meget svært for dine kolleger at se, præcis hvordan du har det. Vi har haft folk i Butter – igen jeg blev interviewet om Remote Work her den anden dag – og et af spørgsmålene var; Jamen, er jeg ikke bange for produktiviteten? Falder den ikke rigtig meget, når man ligesom sidder derhjemmefra? Og jeg sagde nej, jeg er bange for, at folk producerer alt for meget og brænder ud.

Morten: [00:18:19] Lige præcis.

Jakob: [00:18:21] Og det er der hvor den der Never Walk Alone er så vigtig – at vi checker ind med hinanden, fordi det er så svært – ellers risikerer man, at folk sidder derhjemme og faktisk er ved at brænde ud. Og vi ved det ikke, for vi ser ikke denne her person på daglig basis.

Morten: [00:18:37] Vi bliver nødt til at tale omkring asynkront arbejde også. Der kan vi jo tale omkring Slack kanalen. Og det her med at tjekke ind og Never Walk Alone. Hvordan gør I det i en remote og asynkron verden som I arbejder i?

Jakob: [00:18:52] Rigtig godt spørgsmål, Morten. Så faktisk bare lige for at flyde over fra operating principles ind i Slack. Jamen, så har vi en Slack kanal, som hedder Kudos, hvor vi ligesom giver kudos til hinanden baseret på operating principles. Det er faktisk en måde at operere det ind. Så man kan sige Kudos til Anett fra chief of staff for Never Walk Alone. Og så siger man sådan lidt; operating principle det er derfor. Det er en af måderne, vi også asynkront ligesom viser, hvordan folk har hjulpet os. Og Slack er på mange måder vores Remote headquarters, hvor vi har mange forskellige kanaler, som ligesom gør, at alle kan følge med. Et eksempel er vores Pets kanal, hvor folk poster billeder af deres deres kæledyr. Vores weekend kanal, hvor folk ligesom poster billeder af, hvad de har lavet i weekenden osv. Det er sådan lidt mere den sociale del. Men vi sørger også for at have en daily standup kanal, hvor folk de poster what did I work on yesterday and what am I working on today i den kanal så snart de vågner om morgenen, så folk kan følge med. Og en sidste ting som jeg ligesom vil highlighte i forhold til det asynkrone er, at vi sørger for rigtig meget asynkron information. Hver mandag og hver fredag der recorder jeg en Loom video til folk, hvor vi ligesom taler gennem, om mandagen hvad er det for nogle prioriteter denne uge og hvordan ser vores tal ud for sidste uge. Om fredagen, så giver jeg hvad var den her uges highlights så. Og hvad skete der af fede ting, for ligesom at ende ugen på et high. Det er også nogle eksempler på, hvordan vi arbejder meget asynkront.

Morten: [00:20:41] Ved du hvad – med din accept, så i de shownotes, der er på podcasten så vil jeg linke ind til jeres Notion, det der ligger offentligt tilgængeligt, så folk kan gå ind og klik på det og se, hvad det er for noget. Og hvis du har lyst til at dele et par billeder inde fra jeres Slack kanal på hvordan i arbejder og der har jeg en klar forventning om, at vi ser noget silliness. Så vi kan se præcis hvad I står for. Ind til benet på det her – jeg er selv en kæmpe fan af Remote, men det er jo ikke kun positive ting, der kommer med. Der er jo også nogle udfordringer med at arbejde Remote. Du har været lidt inde på det det her med, at folk arbejder for meget. Det er samme erfaring, jeg har. Du er også inde på det her med, at det er svært at tjekke ind og vide, hvor folk er henne. Hvad andre ting har du stødt på?

Jakob: [00:21:36] Altså vi har skulle opbygge rigtig mange processer og rigtig meget dokumentation og så videre for at nå det. Ja, igen, der to ting, som firmaet og som individ. Og som firma, så er det bare meget arbejde at køre en Remote virksomhed, som man ikke nødvendigvis skulle have hvis man kørte den i fysisk form – kontor form! Den anden store ting er det sociale. Altså, det er bare svært at opbygge sociale bånd på samme måde Remote, som det er at gøre det fysisk. For det sker ikke nær så organisk og så naturligt, som det gør, når du gør det fysisk. Og mange af de måder at opbygge sociale bånd på bliver lidt – hvad kan man sige – kunstige. Altså for eksempel har vi hver anden uge, så har vi Butter social om fredagen. Jeg skal faktisk deltage i Butter social her om en halv times tid, og der er der arrangeret alle mulige spændende og fede ting. Men nogle gange så er det fantastisk. Andre gange bliver den lidt akavet. Men vi har den og alle folk har ja hatten på, og så kører vi. Men det er svært.

Morten: [00:22:52] Hvilke andre fysiske og synkrone møder har I hos Butter?

Jakob: [00:23:01] Vi har en Town Hall hver anden uge, som er en synkron Town Hall, hvor vi ligesom giver opdateringer, som bedst bliver givet live. For eksempel så kommer på næste Town hall til at komme med nogle promotions til nogle af vores folk, og det er altså dejligt at gøre det live. Og så kommer der lidt klappen og noget ikke så. Så Town Halls kører vi live, og så kører vi en del af vores brainstorming også live. Faktisk igen Butter er bygget til collaborative meetings og synkrone collaborative meetings. Og det er derfor langt de fleste af vores collaborative meetings, dem kører vi live.

Morten: [00:23:45] Ja, der er mange, der, når de bygger en remote organisation op, også laver nogle fysiske møder eller tager ud at rejse, workation et eller andet sted, hvor man booker ind. Har I gjort det? Eller har I erfaring med det eller plan om at gøre det?

Jakob: [00:23:58] Ja, så vi har gjort det lidt. Vi har gjort det lidt imellem team members i de respektive regioner indtil videre. Så jeg har mødt størstedelen af teamet, der sidder i Europa, og nogle af dem, der sidder i Asien og i Afrika, har jeg mødt. Men på grund af Corona har det været nærmest umuligt at finde et sted, hvor 11 nationaliteter kan mødes. Men vi har vores Butter-meet planlagt til her i slut juli – tidlig august, så det bliver første gang, hele teamet skal mødes. Og vi skal faktisk mødes første gang alle tre co-founders her den 2. April i Danmark. Så Adam – min Malaysian co-founder kommer til Danmark for første gang her i april. Og Chris – min anden co-founder har aldrig mødt ham før. Så det bliver sjovt.

Morten: [00:24:46] Det bliver spændende – lad os håbe de kan lide hinanden. Hvad tror du fremtiden kommer til at på med Remote? Er det fremtidens organisationsstruktur? Er det noget for alle? Er det noget for de få? Er det bare en moderne ting, vi ser på grund af Corona?

Jakob: [00:25:12] Godt spørgsmål. Jeg tror, du vil se… spørgsmålet er tidsperioden. Så ja, jeg tror, klart fremtiden er Remote. Jeg tror det kommer til at være hybrid remote, men ikke en hybrid remote hvor jeg arbejder hjemme nogle dage, og så er jeg på kontoret nogle dage? Nej, jeg tror, vi kommer til at se hybrid kontorer, som er meget mere de nærmeste åbne kontorlandskaber, der er i mange konsulentvirksomheder for eksempel, hvor folk er ude hos kunderne. Jeg tror, at man kommer til at se dem mere. Jeg tror for startups og nye virksomheder der vil du se en større og større procentdel starte op Remote, fordi fordelene især som startup, er ekstreme ved at arbejde Remote. Og downsides er er ikke særlig store. Men jeg tror, det er meget lettere at bygge en Remote virksomhed op fra grunden af, end det er at ændre en allerede eksisterende virksomheder til en Remote kultur.

Morten: [00:26:08] Jeg skulle lige til at sige det og så transformere kulturen over i det. Eller de vaner der måtte være. Det må være svært, det må være op ad bakke. Også fordi man ikke kan rekruttere de mennesker, som vil trives i det. Så har du jo ligesom rekrutteret ind til at have fysisk kontor, hvis du ss sender folk hjem – Jamen, det er ikke nødvendigvis de rigtige eller de samme mennesker man vil tiltrække.

Jakob: [00:26:28] Nej, præcis, præcis.

Morten: [00:26:30] Spændende. Jakob hvis man skal følge jer på rejsen? Vi er ved at nå vores tidsgrænse her. Hvis man skal følge jer og følge dig på din rejse – hvor sker det?

Jakob: [00:26:43] Ja – connect med mig på LinkedIn eller følg Butter på LinkedIn eller følg Buttor på Twitter. Det er ligesom de tre 3 bedste måder at gøre det på. Vi kan måske smide nogle links ind i shownotes?

Morten: [00:26:56] Ja lige præcis. Det sørger jeg for at gøre, og så tager vi det derfra. Og inden vi lige slutter helt af, så har jeg et sidste spørgsmål til dig. Nu er du jo ude på en rejse, hvor du skal lære noget nyt, og hvor du skal prøve nogle nye af ting af med det her at bygge en Remote organisation op. Hvor lærer du i forhold til det? Hvor får du inspiration til hvordan du kan gøre det her?

Jakob: [00:27:22] Det er et godt spørgsmål. Det er faktisk lige så meget eksperimentering, som det er inspiration fra andre, fordi der er rigtig mange, der gør ting for første gang her. Og jeg tror, at den måde, som der er blevet bygget Remote virksomheder op i fortiden, ikke er den måde, det bliver bygget op i fremtiden. Men jeg er blandt andet en del af et community, der hedder Ondeck, hvor der er ret mange Remote virksomheder, som har været meget hjælpsomme. Så det er der jeg får meget af min inspiration.

Morten: [00:27:53] Spændende. Og så syntes jeg faktisk – hvis jeg må supplere – fordi jeg synes faktisk, at det er svært – nu har vi jo begge to arbejdet med Remote og så var vi jo også meget globale i vores mindset – men den inspiration man kan finde i Danmark, det er ret begrænset på det her. Selvom vi har Basecamp og nogle danskere, der har stået forrest på det her arbejde, men hvis man skal ud og søge noget inspiration, så lav en engelsk googlesøgning er min anbefaling på nogle af de ord. Det er mere relevant. Mere afprøvet. Mere spændende inspiration end vi finder i Danmark.

Jakob: [00:28:34] Helt sikkert – og på den note vil jeg også sige, at jeg tror, at de fleste Remote virksomheder, der bliver bygget op de bliver internationale per default.

Morten: [00:28:38] Jakob ved du hvad – ha’ en kæmpe fed rejse med at bygge Butter op. Jeg er kæmpe fan så alt muligt Kudos til jeres rejse. God fornøjelse og god fornøjelse med at være Remote.

Jakob: [00:28:39] Tusind tak Morten og tak fordi jeg måtte deltage idag

Morten: [00:29:00] Det var en fornøjelse. Ha det godt

Jakob: [00:29:02] I lige måde